BIM-objekter

BIM-objekter

Alle erhvervskvaliteter kan fås som BIM-objekter
BIM-objekter

I takt med den stigende digitalisering er Fletco Carpets naturligvis i tråd med udviklingen. Fremadrettet letter vi hverdagen hos arkitekter, designere, ingeniører og konstruktører og præsenterer det næste skridt i vores digitaliseringsstrategi: Vi tilbyder nu alle vores kontraktkvaliteter som digitale BIM-objekter.

Hvad er BIM-objekter
Betegnelsen BIM står for Building Information Modelling og refererer til en samlet digital 3Dmodel af et bygningsprojekt. Gennem virtuelle modeller af byggeprojektet kan brugere effektivt planlægge de aktiviteter, som er tilknyttet projektet. BIM er en metode til at skabe et overblik over design, konstruktion og produktionsstyring på én gang.

BIM-objekter effektiviserer dagligdagen for arkitekter, designere og ingeniører
Fletco Carpets’ nye BIM-objekter er udviklet i tæt samarbejde med Cadesign form og vil effektivisere den digitale dagligdag blandt brugere og løfte renderings- eller visualiseringsprocessen. Hvis en farve, en kvalitet eller et design skal skiftes i projektet, gøres dette med få klik, og ændringerne ses øjeblikkeligt. Smart og enkelt.

Alle kontraktkvaliteter er digitaliseret
Alle kontraktkvaliteter er blevet digitaliseret og kan downloades som BIM-objekter fra vores egen hjemmeside og hentes direkte ned i dine Revit-projekter. Det gælder både banevarer, tæppefliser- og planker og omfatter samtlige farver og former og designs. I takt med at vi introducerer nye produkter, vil disse naturligvis findes der.