Sebastian Wrong by Fletco

Walk on visions

Dette farverige og kreative tæppeflisekoncept giver kunden frihed til at designe en unik gulvløsning, der passer perfekt til det enkelte projekt og skaber en interessant virkning i rummet og i forhold til andet interiør.

Fletco er en moderne virksomhed med hovedsæde i Danmark og har stolte traditioner for at producere industrielle tekstilprodukter af høj håndværksmæssig kvalitet. Produktudvikling, teknologisk innovation og miljøvenlig produktion er grundpillerne for hele koncernen.

"Forudsætningen for samarbejdet med Fletco var muligheden for at arbejde med Fletcos enestående produktionsteknik, som gør det muligt at producere perfekte fliser i mange forskellige former. Vi ønskede at udnytte denne produktionsteknik til at skabe en kollektion af tæppefliser, der ville give den traditionelle tæppeflisetypologi en helt ny drejning og dimension. Ved at udnytte den standardproduktionsmetode de bruger til deres eksisterende fliseserier, kan vi nu tilbyde en ny typologi af produkter, når det drejer sig om form og farve, så kunderne får mulighed for at skræddersy deres projekter vha. vores nye flisesystem.

Konceptet blev udviklet ud fra idéen om at bruge en uendelig palet af farver kombineret med et udvalg af geometriske former, der kan sammensættes på mange forskellige måder. Den præcise laserteknik, der bruges til udskæring af flisernes form, kombineret med udvalget af farver giver os mulighed for virkelig at lege med farve, form og mønster i synkroniseret harmoni Med denne flisekollektion kan kunderne skræddersy et gulv på utallige måder, så det opfylder deres behov... fleksibilitet, kreativitet og muligheder."

Sebastian Wrong

Om Sebastian Wrong

Sebastian Wrong er en af Englands travleste designere og møbelproduktionseksperter. Han har en portefølje, der går lige fra lamper, boligtilbehør og møbler til galleriprojekter. Hans 15 år lange begivenhedsrige karriere har givet ham en række tekniske færdigheder, men har også sikret ham en utrolig mængde kontakter, der tæller nogle af verdens mest indflydelsesrige designere, arkitekter og kunstnere.

Wrong er kendt for sit design af Spun-lampen, der blev produceret af Flos i 2003, og som vandt den prestigefyldte Red Dot Design Award. Han var også en af grundlæggerne af Established & Sons i 2005, hvor han fungerede som designchef indtil 2012. Her designede han nogle af de seneste årtiers mest ikoniske genstande og stod i spidsen for produktionen af en meget anerkendt møbelkollektion.

I 2011 lancerede Wrong The Wrong Shop, der er hans egen onlinebutik, hvor der sælges design af designere og kunstnere. I januar 2013 indledte han et samarbejde med det danske mærke HAY og lancerede et helt nyt mærke ved navn "Wrong for Hay" i september 2013 på London Design Festival. Wrong bor i London med sin hustru Franca Berr, der er smykkedesigner, og deres to børn.